Der er rigtig mange, som er blevet helt vilde med at strikke - nogen har måske været det i rigtig mange år, og for andre er det en nyere interesse. Men hvis man er en af disse personer, der elsker at bruge sin tid på at strikke og finder det utroligt afslappende, så skal man måske dedikere et lille hjørne af stuen til netop strikning. Hvis det er noget, du kunne være interesseret i at gøre for dig selv, så kommer der herunder en masse gode ideer til, hvordan du indretter det perfekte strikkehjørne i stuen.
En god stol at sidde i
Noget, som er ret essentielt, når man skal strikke, er selvfølgelig, at man sidder godt. Derfor er det første, du bør skaffe til strikkehjørnet, også et godt møbel at sidde i - det kunne for eksempel være en lænestol. Her er det altså vigtigt, at man vælger en lænestol, som man ved er god at sidde i, og som giver den optimale støtte til ryggen, når man sidder og strikker. Så kan man eventuelt også få en lille skammel med til lænestolen, som man kan smide benene op på, når det skal være rigtig hyggeligt.
Man bør også lige huske på, at det er bedst at vælge en lænestol, hvor armlænene ikke kommer til at irritere alt for meget. For man bevæger alligevel armene en smule, når man strikker, så det er vigtigt, at der er plads til den form for strikkebevægelse, når man sidder i lænestolen, og at armlænene ikke er i vejen.
Den rette belysning
Når man laver et strikkehjørne, så er det også ret vigtigt, at man vælger et sted, hvor man rent faktisk kan se noget. Det vil være optimalt, at strikkehjørnet er tæt på et sted, hvor der er god naturlig belysning, da man på den måde bedre kan se sit arbejde. Men man kan ikke rigtig undgå, at det på et tidspunkt også bliver mørkt, og derfor vil det være ret godt, hvis man også har udvalgt en god lampe, som kan lyse det lille hjørne op.
At strikke er nemlig en aktivitet, der kræver, at man rent faktisk kan se, hvad man sidder og laver. Og rigtig mange nyder også at sidde og strikke om aftenen, måske er det endda det eneste tidspunkt på dagen, hvor man rigtigt har tid til det, og derfor skal man også have en god lampe i strikkehjørnet. Du kan se mange forskellige lamper her og udvælge den helt rette, som giver den nødvendige belysning.
En strikkekurv med alt det nødvendige udstyr
En fin lille strikkekurv er naturligvis også et must, når man indretter et strikkehjørne. Det er i strikkekurven, at man kan opbevare garn, rundpinde, opskrifter og alt det andet, som man bruger til sit nuværende strikkeprojekt. Så strikkekurven med udstyr har altså frem for alt en praktisk funktion og er rigtig smart at have i nærheden, når man sidder og strikker - så skal man ikke rejse sig, hver gang man skal bruge noget.
Men strikkekurven bidrager selvfølgelig også en del til stemningen i strikkehjørnet - det er måske endda den, der indikerer, at det netop er et strikkehjørne. Så det er både hyggeligt og praktisk.
God udsigt
Man kan også med fordel tænke lidt over, hvor i stuen man placerer sit strikkehjørne. Som tidligere nævnt kan det have noget med belysning at gøre - der er nok mange, som vil placere strikkehjørnet tæt på et vindue, fordi man på den måde både får det naturlige lys og den gode udsigt til udenfor.
Men der er måske også nogen, der foretrækker en anden udsigt til strikkehjørnet, og som måske synes, at det er en smule kedeligt bare at sidde og kigge ud af et vindue. Man kan eksempelvis sørge for, at selve lænestolen vender ud mod stuen, så man kan følge lidt mere i, hvad de andre laver. Man kan også sørge for, at man i strikkehjørnet stadig har udsyn til fjernsynet, så man kan se film eller serier, mens man strikker. Det kommer også ret meget an på, hvad man godt kan lide at lave, når man strikker.
En lille reol med strikkebøger, opskrifter og den slags
Hvis man gerne vil have, at hjørnet emmer af gode strikke vibes, så kan man også få anskaffet sig en fin lille reol eller kommode, som man kan fylde med alle de strikkebøger og opskrifter man har. Det er nemlig endnu en ting, som selvfølgelig er ret praktisk at have ved siden af det område, hvor man også typisk strikker, og så bidrager det også til den stemning, som man formentlig ønsker at skabe i dette hjørne - nemlig at det skal være et sted, hvor det er rigtig hyggeligt at sidde og strikke.
Så gå gerne på udkig efter en fin, lille reol, som så kan rumme strikkebøger, opskrifter og hvad man nu ellers lige føler for at stille der.
Strikkerelateret plakat
Den sidste lille ting, som man kan gøre, for at gøre strikkehjørnet hyggeligere og også vise, at det netop er et strikkehjørne, er at få fat i en form for plakat eller billede, som på en eller anden måde har relevans til at strikke. Det kan være, man kan finde en plakat med et citat, der handler om at strikke - eller måske bare et billede af noget garn eller en, der strikker.
Man kan dog også kaste sig ud i at lave sit eget broderede billede, da det også er i den kreative ånd. Det er i hvert fald en fin lille detaljer, som sætter prikken over i'et på det hyggelige område.